Tips:

Tip 1:
Uanset hvilken wizard du vælger, så sørg altid for at besøge Tome Builder, hvor du kan re-konfigurere dine spells og vælge mellem alle dem, som er tilgængelige i hele spillet. På denne måde får du langt bedre mulighed for at forberede din wizard på de udfordringer, der møder ham eller hende senere i spillet.

Tip 2:
Den mest effektive kombination af kort er en trediedel lands, en trediedel blandede creature-spells og en trediedel af alle øvrige spells.

Tip 3:
I starten af spillet bør du ikke tænke for meget på at erobre provinser. Det er langt vigtigere at få kradset nogle gode spells op under neglene, og jo mindre dine områder grænser op mod de øvrige wizards, jo bedre. I starten af spillet er det ligeledes særligt vigtigt, at du øjeblikkeligt gengælder enhver form for angreb.

Tip 4:
Hvis du planlægger at angribe en provins, så sørg for at læse dens tekst først. Ofte vil du finde interessante oplysninger om indbyggernes forhold til de forskellige andre wizards - en viden, du nemt vil kunne vende til din egen fordel.

Tip 5:
En stor del af datafilerne i Magic - The Gathering er rene tekstfiler - det gælder ikke mindst for deck- og persona-filerne. Det betyder i praksis, at du kan lave dine helt egne personer og baner i spillet uden at bruge andet end notepad eller et andet simpelt editeringsprogram.

I mappen PLAYDECK vil du kunne oprette en ny tekstfil (med endelsen .DCK). Men det letteste vil som regel være at åbne en af de øvrige .DCK-filer i tekstbehandlingsprogrammet og så blot gemme den ændrede udgave under et nyt navn.

Første kolonne i filen vedrører - så vidt det er orienteret - den kunstige intelligens i spillet. Du kan godt eksperimentere med denne del, men det er en kompliceret affære, som der frarådes i første omgang.

Anden kolonne angiver det antal, du vil have af hvert enkelt kort. summen af disse tal skal være større end 40.

Tredie kolonne i DCK-filen rummer navnene på de pågældende kort. Også her gælder det, at det samlede antal kort ikke må ligge under det oprindelige tal.