Tips:

Tip 1:
Du er ikke en kylling, hvis du går både langsomt og forsigtigt til værks på assault og advanced missions. Du kan selvfølgelig risikere at dø, hvis tiden løber ud, men risikoen for at blive splattet ud, fordi du ikke så dig for, er langt større.

Tip 2:
Indrømmet, det er sjovt at sprætte T72'ere op, mens deres kanoner kommer til kort over for din smarte M1'er, men opfør dig nu ikke som en møgunge den første dag på gocart-banen. Fjendens enheder kan dog hurtigt få ram på din smarte kampvogn, så sørg for at sætte en pæn portion infanterister af til overvågning.

Tip 3:
Hvis dine kampvogne skal forsvare et område, bør du udnytte det faktum, at en kampvogn kan flytte sig og bruge terrænet som skjold. Selvfølgelig kan det være sjovt at sidde på en bakke og gøffe BMP'er i smadder, men du lever ganske enkelt længere, hvis du kører bagud ned over bakken efter hvert skud. Dit næste forsøg bliver måske lidt upræcist - men det er nedre end slet ikke at skyde overhovedet.